Jesper Thilo er ”Mr. Mainstream” i dansk jazz med et saxofonspil, der har dybe rødder i den amerikanske swing og bebop. Disse traditioner har Thilo tilegnet sig med en sådan indlevelse og et sådant håndelag, at han suverænt er en af de mest fremtrædende europæiske tenorsaxofonister i mainstreamjazzen.
Jesper Thilo mestrer flere typer rørbladsinstrumenter, men han er især kendt og elsket for sit spil på tenorsaxofon. Her trækker han på én gang på Coleman Hawkins´ robuste, saftige swing og Ben Websters varme og melodiske lyrik, som han på overbevisende måde har formet til sit eget udtryk.
Den bedste jazzmusik
Siden 1990'erne har Jesper Thilo indspillet en lang række plader i eget navn sammen med bl.a. Jesper Lundgaard, Olivier Antunes, Søren Kristiansen, Thomas Clausen, Henrik Bolbjerg, Guffi Pallesen, Svend-Erik Nørregaard og Ann Farholt. Han medvirker desuden på et stort antal plader som sideman.
I 1977 var Jesper Thilo den første til at modtage Ben Webster Prisen. I 2000 udkom hans erindringsbog, Man ska´ ku´ se komikken, fuld af veloplagte musikerhistorier, erindringsglimt og anekdoter fra en lang karriere. Her opsummerer han: ”Den bedste jazzmusik, jeg har været med til, er opstået under forhold med en øl, en god bartender eller tjener og morsomme mennesker, som kan grine på de rigtige tidspunkter og sætte pris på musikken, når den er god” (s. 122).
I år 2000 udgav han en samling anekdoter, med kollegaen og venner Erik Moseholm som Ghostwriter og redaktør, på forlaget Lindhardt og Ringhof. Bogen har titlen "Man ska' ku' se komikken".
Og selv om Thilo har givet udtryk for, at jazz ikke egner sig til børn, så havde han dog i forbindelse med Sigurd Barretts succesfulde børne-tv-serie i 2007, ”Sigurd og Bigbandet”, rollen som den venlige og musikkyndige Doktor Jazz.
