Stefan Bauer
/Logo.png
/kunstnere/StefanBaur.png
Stefan Baur er uddannet fra solistklassen med debutkoncert i januar 2007 ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium (DKDM). Han har desuden taget både pædagogisk- og diplomeksamen fra Conservatorium Van Amsterdam hos virtuosen Arno Bornkamp og læst musikvidenskab i 3 år på Københavns Universitet. Han har siden sin debut arbejdet som musiker og underviser i saxofon, sammenspil og pædagogik i utallige sammenhænge. Har desuden studier i musikvidenskab og kunst- og kulturledelse.
 
Musiker
Som musiker er han hjemme i både den ældre og nyere musik, men det er særligt formidling af den nyere og/eller genreoverskridende musik, der har hans interesse. Han har stiftet flere ensembler og har optrådt over hele verden.
 
Med Trio ZOOM har han haft en omfattende koncertvirksomhed på festivaler, i musikforeninger og internationalt. Således har trioen optrådt bl.a. i Moskvas største sal på Moscow State Conservatory, spillet gallekoncert til en international konkurrence i Krakow, og i musikforeninger og på festivaler i Danmark som Cph jazzfestival, Hindsgavl-, Frederiksværk- og Spotfestival. Stefan stod også bag opsætningen af den musikdramatisk forestilling The fool, som Trio ZOOM satte op i samarbejde med Lore Lixenberg på Det kgl. Teater i april 2016. Stefan og Trio ZOOM er i 2020 blevet geninviteret på den prestiøse og skønne Fejøs festival.
 
Stefan er yderligere en af bagmændene bag et nyt projekt der har til huse på Kirsten Kærs museum og på Inter Arts Center i Malmö. Dette ensemble har til formål dels at indgå tværkunstenriske samarbejder, og at udvikle nye musikdramatiske forestillinger.
 
Han er fast medlem af Scenatet, som er et ensemble der er specialiseret i performance og avantgarde musik. Scenatet spiller koncerter over hele verden.
 
Stefan er yderligere medstifter af Det Lille Operakompagni som har specialiseret sig i at lave operaklassikere for børn og som har spillet utallige forestillinger.
 
 
Web:
 
www.stefanbaurmusic.com (ikke opdateret)
 
 
Underviser
Stefan har en omfattende pædagogisk erfaring fra konservatorium, mgk, kammermusikkurser og Tivoli Garden hvor han i dag underviser.
 
Han har undervist på Det Jyske Musikkonservatorium i både hovedfag, pædagogik og kammermusik og han har haft elever igennem mgk-forløb på Frederiksberg-, Sankt Annæ- og Guldborgsund mgk.
Mød os på de sociale medier  /Facebook.png