Ulla Miilmann
/Logo.png
/kunstnere/UllaMiilmann.jpg
Ulla Miilmann. Udover sit virke i DR-symfoniorkestret, har Ulla Miilmann en udstrakt karriere som kammermusiker og solist.Derudover underviser hun også ved det Kgl. Musikkonservatorium i København.
Som den første danske solist nogensinde modtog hun i 2007 en amerikansk Grammy-nominering i kategorien ”Bedste Instrumentale Solistiske Præstation med orkester” for indspilningen af Ole Schmidts Fløjtekoncert.
Ulla Miilmann har blandt andet modtaget Musikanmelderringens Kunstnerpris, Jakob Gades Æreslegat og som den første i rækken modtog hun PeterWarmings Mindepris, som gives til en musiker fra DR Symfoniorkestret, der gennem sit kunstneriske virke i særlig grad har bidraget til orkestrets udvikling frem til dets nuværende høje internationale niveau.
Senest i 2017 modtog Ulla Miilmann en af landets største kunstnerpriser nemlig Carl Nielsens store Hæderslegat; ”Med instrumentalt overskud og kunstnerisk format har Ulla Miilmann været med til at forgylde mange torsdagskoncerter, turnéer og CD-indspilninger”
Mød os på de sociale medier  /Facebook.png